Om mig

Mads Jakobsen

Lyddesignstuderende på Sonic College med solid praktisk erfaring i vokalindspilning, mix og mastering, opbygget både gennem eget studie og løbende freelance opgaver for en bred vifte af danske kunstnere.

Jeg arbejder dagligt i Pro Tools og iZotope RX og trives med den fulde proces fra rå optagelse til færdigt master. Jeg har mixet og mastret for blandt andre chrome!, kaawn, Danjoo, 100barZ, Skomager, Daura og flere, primært pop, trap og pop trap, men også på tværs af genrer og sprog.

Jeg er teknisk stærk, har et godt øre, og tilpasser mig hurtigt til et nyt rum og en ny arbejdsgang. Jeg går ikke på kompromis med, at et mix skal lyde rigtigt, før det er færdigt. Jeg bliver aldrig færdig med at lære og søger konstant nye teknikker og bedre måder at gøre tingene på.

Ved siden af musikken styrketræner jeg og er meget ude i naturen. Det giver mig overskud og en ro, som jeg tager med ind i studiet, og jeg lægger vægt på at skabe god energi for menneskene omkring mig.

Kort om baggrund

  • 3. års lyddesignstuderende på Sonic College, siden august 2024
  • Freelance mix og mastering engineer siden 2020
  • Tidligere ejer af UC Studio, Bredballe, 2021 til 2023
  • Lyd og lystekniker på spillestedet Væveriet i Kolding, siden 2026
  • Erfaring med Dolby Atmos og immersive audio
Portræt af Mads Jakobsen ved mixerpulten i studiet